• Saxofonist vinder intern solistkonkurrence

    tor d. 9. oktober

    Solistklasse-studerende Anja Nedremo vandt konservatoriets interne solistkonkurrence onsdag d. 8. oktober i Aarhus. I alt 25 klassiske sangere og instrumentalister dystede om retten til at optræde som solist med Randers Kammerorkester ved to koncerter til januar. Hver deltager havde kun 10 min. til at overbevise juryen.

    Efterfølgende siger juryen, at den sagtens kunne have valgt flere solister, men opgaven var at finde én solist til de to koncerter med Randers Kammerorkester og Det Jyske Musikkonservatorium hhv. den 27. januar i Værkets koncertsal i Randers og den 28. januar i Symfonisk sal i Musikhuset Aarhus. Blandt de mange fornemme præstationer stod en håndfuld ud - og af dem valgte en enstemmig jury så Anja Nedremo til at spille Jacques Iberts ”Concertino da Camera” ved koncerterne.

    Juryen bestod af dirigenten og to musikere fra Randers Kammerorkester samt to undervisere fra DJM.



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder