• Endnu en førstepris til Bangsø

    ons d. 8. oktober

    Den 5. oktober vandt Jakob Bangsø 1. prisen ved Berlin International Guitar Competition. Præmien er en guitar af den berømte taiwanesiske guitarbygger Roger Yang til en værdi af 8.000 USD samt en koncert i Glaskasten-koncertsalen i Berlin i 2016. Desuden får vinderen en plads i juryen ved den næste konkurrence, som finder sted i oktober 2016.

    Det er tredje gang i år at Jakob Bangsø vinder en international konkurrence, hvilket er noget af en bedrift i dansk guitarhistorie. Bangsø studerer i solistklassen på DJM hos lektor Frederik Munk Larsen.

    Besøg Jakobs hjemmeside: www.jakobbangsoe.dk
     



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder