Mini-konference 2013

DJMs årlige mini-konference for forskning og udviklingsprojekter fandt i 2013 sted i samarbejde SPOT-festivalen, som er en tredages festival i Aarhus med en lang række koncerter med fortrinsvis rytmisk musik. Under titlen ”Music Making” satte konferencen fokus på komposition og sangskrivning. Programmet indeholdt fem 20 minutters foredrag og en mini-koncert. Desuden præsenterede DJMs øvrige undervisere deres projekter på postere.

Program

Fire instrumentale værker v/ Uffe Steen – om udviklingen som komponist i forskellige sammenhænge

Uffe Steen er med sit unikke guitarspil en højt anerkendt musiker inden for mange forskellige musikalske stilarter og konstellationer. En stor del af hans koncert- og indspilningsvirksomhed finder sted med egne værker, typisk instrumentalnumre med guitaren som det bærende melodiinstrument. I sit indlæg vil Uffe fortælle om sin udvikling som komponist, hvordan han komponerer til diverse orkestersammenhænge og inden for forskellige stilarter samt give eksempler på nogle af sine kompositioner.

Komposition for storband v/ Jens Chr. Chappe Jensen – om at arrangere og komponere, bl. a. under inspiration fra Mellemøsten

Chappe komponerer og arrangerer for storband, dvs. orkestre med rytmegruppe, blæsere og sangere – ofte også strygere og perkussion. I sit foredrag vil Chappe fortælle om inspirationen til og processen bag den seneste udgivelse med Blood, Sweat, Drum + Bass´ CD: ”On the Road to Damascus”, hvor inspirationen især er arabisk musik. Foredraget vil blive suppleret med videoeksempler.

Computerstyring af Klais-orgelet v/ Wayne Siegel – om en robot der både komponerer og spiller på orglet

Orglet i Musikhusets symfoniske sal er specialbygget af Klais Orgelbau i Bonn. I samarbejde med konservatoriets orgelprofessor, Ulrik Spang-Hanssen, har Wayne Siegel undersøgt de tekniske muligheder for at styre orglets 3,000 piber direkte fra en ekstern computer – uden organist. Også komponisten erstattes af en computer, som Siegel har programmeret til at ”komponere” et uendeligt orgelværk på stedet. Siegel vil afspille lydeksempler optaget i symfonisk sal med det selvspillende koncertorgel og fortælle om sit arbejde med at skabe en robot, som komponerer orgelmusik.

Curtains – Fra skrivekrampe til færdigt album v/ Turid Nørlund – fra idé til færdig sang på aktuelt album

En ulykke, der resulterede i en skriveblokering, var udgangspunktet for arbejdet med Turid Nørlund’s aktuelle album ”Curtains”. Turid Nørlund vil i sit indlæg beskrive og demonstrere sit kreativitetsteoretisk forankrede arbejde, illustreret gennem arbejdet med en af albummets sange fra idé til færdigt produkt, samt fortælle om sine personlige oplevelser ved at gennemleve processen.

“Når hitmaskinen ikke barer kører i tomgang: En tentativ analyse af, hvad der skaber et musikalsk gennembrud” v. Niels Chr. Hansen – analyse af hvad der skaber et musikalsk gennembrud

Vejen til det musikalske gennembrud afhænger i de fleste tilfælde af, at man som komponist og sangskriver kan ramme plet og levere et hårdtslående hit. Musikbranchens parter har derfor en åbenlys interesse i udviklingen af en stensikker hitformel. Den er dog ikke sådan lige at få fingrene i, og hvis den gjorde, ville den nok blive doseret i rigelige mængder på musikkonservatoriets uddannelser. Selvom musikpsykologisk forskning næppe kan knække hele hitkoden, så kan den i det mindste bidrage til at belyse et udpluk af de faktorer, som musikalsk hitpotentiale består af. Med udgangspunkt i konkrete analyser af Shaka Loveless’ monsterhit “Tomgang” fra 2012, som lettere uventet tog sidste års SPOT-festival med storm, giver ph.d. studerende Niels Chr. Hansen her et bud på baggrunden for netop denne sangs hitpotentiale. Der vil både blive refereret til lokale forskningsresultater fra DJM’s egen Music in the Brain Gruppe og til musikpsykologisk forskning foretaget af gruppens kollegaer i udlandet.

Bar Da Bing trommetrio v/ Esben Wind Elvstrøm – koncert hvor trommeslagerens traditionelle rolle udfordres

Bar Da Bing er musik for 3 trommesæt, hvor trommeslagerens traditionelle rolle udfordres. Trommesættene kommer frem på scenen og bruges også til at spille melodier. Bar Da Bing har samarbejdet med en koreograf og musikken spilles siddende, stående eller gående. Medvirkende og musikalske ophavsmænd: Michael Andersen, Stig Halskov og Esben Wind Elvstrøm.

FoKU-postere

Kunstnerisk udviklingsarbejde

1. Studies for Cello and Computer. Professor Wayne Siegel og Professor Henrik Brendstrup
2. AMALGAM -CD recording of music for trombone and piano. Professor Niels Ole Bo Johansen.
3. Note før ilden – album m. egen kompositioner. Lektor Søren Nørbo
4. Roots - album m. egen konpositioner. Lektor Torben Bjørnskov
5. Danish Songs from the Late Romantic Period. Docent Lars Thodberg Bertelsen og Docent Thomas Trondhjem

Forskning

6. Young Musicians in Denmark with Middle Eastern Roots – why not a music education? Docent Karsten Aaholm
7. Vocal Teacher Terminology – an International Survey on the Terminology Used by Vocal Teachers in Europe, USA, Asia and South Africa. Docent Bebiane Bøje
8. ”Stackolee Shot Billy” – Murder Ballads. Fra ”Ma” Rainey til Nick Cave. Docent Torben Amstrup Christensen
9. The Importance of Co-creating Sidemen in Long Lasting Music Production. Docent Peter Seebach
10. Hvorfor har de dog ikke lært at spille præcist? – en empirisk undersøgelse af ekspressiv asynkronitet på klaver gennem grammofonhistorien. Professor Ulrik Spang-Hanssen.

Pædagogisk udviklingsarbejde

11. CD recording: solos for drums. Lektor Jesper Bo Knudsen.
12. Klassisk slagteknik. Docent Søren Kinch Hansen.
13. Scandinavian Song – Singer’s tools. Adjunkt Bodil Øland
14. Artikler til sitet Sammenspilsledelse.dk. Docent Ole Skou.
15. PRIMA VISTA – Sight-reading and singing. Docent Bodil Krogh.
16. 3D-lyd og moderne scenekunst. Adjunkt Henrik Winther Hansen.
17. The Intelligent Choir. Professor Jim Hjernø.

Siden er sidst opdateret tir d. 18. april 2017