• Koncert med MusikSak

    04/07 kl. 17:00 - Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus, Kammermusiksalen

    Kom til et brag af en koncert, når ungdomsorkestrene MusikSak og Superar Vienna afslutter deres sommercamp med et flot program i Kammermusiksalen d. 4. juli kl. 17.00.

    Begge orkestre er grundlagt og drevet på en vision om, at klassisk orkesterspil skal være for alle uanset kulturel, økonomisk eller etnisk baggrund, og at man igennem det klassiske orkesterspil kan lære om værdier som samarbejde, respekt, målrettethed og fordybelse. Således øver de to orkestre mange timer om ugen i hhv. Hasle og i Wien, og nu mødes de for anden gang for at øve intensivt sammen igennem en uges tid.

    Begge orkestre repræsenterer utroligt mange nationaliteter og kulturer, ligesom lærerteamet er sat sammen af musikere fra Danmark, Brasilien, Tyrkiet, Chile, Spanien, Guatemala og Sverige.

    Program:
    Edward Grieg: Præludium fra Holberg Suite
    Peter Warlock: Capriol Suite, 1., 2. og 6. sats
    Gustav Holst: Jig fra St. Pauls Suite
    Traditionelt stykke fra Andesbjergene: Poco a Poco
    Traditionelt stykke fra Tyrkiet: Üsküdar’a Gideriken

    Campen støttes gavmildt af Aarhus Musikskole, Holme Skole, Aarhus Kommune, Hilti Foundation, Too Good to Go, Sparekassen Kronjylland og en masse skønne forældre!

    Fri entré

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i kalender

MÅ IKKE SLETTES