Jim Daus Hjernøe er en af nordens førende specialister inden for rytmisk kormusik. Som sanger, dirigent, instruktør og arrangør har han arbejdet tæt sammen med folkene bag genrens førende ensembler, herunder Real Group (S), Pust (N) og Vocal Line (DK).

Hjernøe har et mangeårigt virke som underviser på stævner og festivaler og har afholdt utallige workshops og coachings for kor og korledere i både ind- og udland. Circlesong, improvisation og ”Det intelligente vokalensemble” er blandt de områder, som Hjernøe i særlig grad har gjort til sit arbejdsfelt. 

Jim Daus Hjernøe er grundlægger og dirigent for det professionelle vokalensemble Voxnorth, der med sine 10 sangere og percussionist har specialiseret sig i folk/world og vokalimprovisation. Ensemblet har udgivet albummet ”Essence”, der blev nomineret til to CARA awards af verdens mest anerkendte a cappella organisation, CASA (US).

Hjernøe er endvidere kunstnerisk leder af den internationale korfestival Aarhus Vocal Festival (AAVF), som i maj 2011 fik besøg af Bobby McFerrin. I november 2010 kunne Hjernøe opleves på scenen med Bobby McFerrin ved 2 koncerter i Jazz at Lincoln Center, New York og med Bobby McFerrin og Voxnorth i Musikhuset Aarhus i maj 2011. Samarbejdet dannede grundlag for at McFerrin i 2011 indvilgede i at blive udnævnt som adjungeret professor ved Det Jyske Musikkonservatorium.

På konservatoriet står Jim Daus Hjernøe i spidsen for et omfattende internationalt videreuddannelsesprogram for rytmiske korledere. Programmet er det eneste af sin art i Europa og har studerende fra både Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Færøerne og Polen. Senest har Hjernøe indledt et samarbejde med McFerrins agentur i New York (Original Artist), Norges Korforbund, det færøske Korforbund, det svenske The Real Academy samt Cepravoi i Frankrig.

 

Aarhus Vocal Festival

The New Voxnorth

Bobby McFerrin som adjungeret professor

 

 

 

 

 

 

 

Jim Daus Hjernøe is professor and the prinicipal teacher of world/jazz/rock choral music at the Royal Academy of Music in Aalborg and Aarhus, which includes students from Denmark and abroad.

He is the founder and conductor of the professional vocal ensemble "Voxnorth" which specializes in folk / world and improvisation.

He has taught at many festivals and workshops for choirs and conductors – in particular Denmark, Norway, Sweden, Germany, France and the Faroe Islands.

Jim Daus Hjernøe is furthermore artistic director of "Aarhus Vocal Festival".

Aarhus Vocal Festival

The New Voxnorth

Bobby McFerrin som adjungeret professor