Debutkoncert - Karolina Leedo, fløjte

Lørdag d. 17. november kl. 16.00
Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal
Fri entré

Den debuterende fløjtenist Karolina Leedo har valgt at byde publikum på en koncert bestående af værker og komponister, som betyder meget for hende. Hun har sammensat et spændende program, hvor man bl.a. kan høre André Jolivets Chant de Linos - dramatisk ”klagesang” med gråd og dans fra den græske mytologi, samt en dansk uropførelse af Louis Aguirres religiøse værk ”Orula” for solofløjte og slagtøjsensemble, som er inspireret af Afro Cubanske religiøse ritualer. Karolina, som har bestilt værket, opførte det som verdenspremiere på Ritmo Vital Festival i Madrid i december 2011.

Karolina er uddannet fløjtenist fra Estonian Academy of Music og Det Jyske Musikkonservatorium med kandidatuddannelse i 2006. Siden 2009 har hun gået i solistklassen. Hun er aktiv både med orkester/ensemble og i solistiske opgaver såvel i Danmark som i udlandet. Hun er medstifter og medlem af det nytænkende ensemble Lydenskab samt medlem af Snow Mask Trio.

Se mere om Karolina og om værkerne ved debutkoncerten her.

Siden er sidst opdateret man d. 12. november 2012