Rytmiske solistuddannelser

(Ny studieordning gældende fra studieåret 2011/12 bliver offentliggjort snarest)

Solistuddannelsen er en speciel overbygning af maksimalt to års varighed inklusiv evt. studieophold i udlandet, som konservatorier kan tilbyde. Den falder udenfor den universitetsform, som ellers gør sig gældende.

Regler for optagelse på en solistuddannelse samt information om evt. optagelsesprøver kan du finde under Optagelse.

Uddannelser

Det Jyske Musikkonservatorium udbyder følgende rytmiske solistuddannelser:

Solistuddannelse i sang eller instrument

Uddannelsen sigter mod en karriere som musiker og kunstner i ind- og udland, og det er derfor mest udøvende musikere med en klar og personlig kunstnerisk profil, der tager uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med en offentlig debutkoncert.

Korledelse

Solistuddannelsen er en rytmisk korlederuddannelse på højeste kunstneriske niveau. Undervisningen består af hovedfagsundervisning samt undervisning inden for tilgrænsende fagområder, typisk: arrangement, komposition, improvisation, hørelære, sangteknik, klaver, ensemblesang, æstetik, kunstforståelse m.v.

Rytmisk komposition

Solistuddannelsen i rytmisk komposition er en komponistuddannelse på højeste kunstneriske niveau. Undervisningen består af hovedfagsundervisning samt undervisning inden for tilgrænsende fagområder, typisk: arrangement, improvisation, klaver, æstetik, kunstforståelse m.v.

Uddannelsen kan vinkles på forskellige måder og kombineres med hovedinstrument, ensembleledelse eller andet efter konkret ansøgning.

 

Solistuddannelserne er normeret til 120 ECTS og giver ret til betegnelsen Solist (Advanced Postgraduate Diploma in Music).

Læs mere i studieordningen.

Siden er sidst opdateret ons d. 12. januar 2011