Debutkoncert - Siri Myggen, korledelse

I N V O I C E
17. Januar 2019 kl. 19.30
Musikkens Hus, Rytmisk Sal
Fri éntre

En artistisk interaktiv koncert om personligheden i stemmen

Fem sangerinder, elektroniske beats, sværiske lydflader og live vokaleffekter. Publikum påvirker via deres mobil, hvad der skal ske. Alt sammen pakket ind i smuk visuel kunst. Når Siri Myggen afslutter sin solistuddanelse i vokalledelse, bliver det en moderne fortolkning af en korkoncert.

Vi genkender hinanden gennem stemmen i ligeså høj grad som på vores udseende. Stemmen er altså noget af det mest personlige, vi har, og dens lyd er afslørende for, hvordan vi har det.

Siri Myggen har i løbet af sin solistuddannelse beskæftiget sig med at komponere musik og skabe metoder, som dyrker sangernes individuelle identiteter i gruppesammenhæng. For Siri er det mest interessante den enkelte stemmes karakter, og hun vil gerne gøre op med ideen om at sangere skal lyde ens i et ensemble.

Med sig på scenen har hun vokalkollektivet Echoes in Veil, DJ Ras Kjærbo og visual artist Mina Paasche.

Siden er sidst opdateret man d. 14. januar 2019