Festugekoncerter

Fra samba til electronica

Det Jyske Musikkonservatoriums festugekoncerter præsenterer endnu engang et storslået og mange-facetteret koncertshow med fokus på brasiliansk musik - men også en sand smeltedigel, der kombinerer brasiliansk musik og dans med moderne electronica.

Koncerterne præsenterer en række store profiler fra Brasilien og en enkelt fra Georgien. I ugen op til festugen arbejder gæsterne sammen med de studerende om at forberede det store show. 

Gæstemusikere:
Fabio Presgrave, klassik cellosolist, spiller musik af Milton Nascimento med DJM Big Band - og musik af Heitor Villa-Lobos med DJM's cellostuderende.

Maria Hiort Petersen, sang, og den berømte brasilianske percussionist Marcos Suzano, opfører originale brasilianske sange med orkester.

Veraildes Passos Santana, danser, og Valdinei De Jesus Sacramento, saxofon, percussion og loop, arbejder med traditionelle sange, trommespil og dans.

Endelig vil den georgiske saxofonist Reso Kiknadze arbejde mere eksperimenterende med elektronik og det store orkester. Og to af konservatoriets egne DIEM-studerende, Olga Szymula og Áslaug Magnúsdóttir, bidrager med nye elektroniske kompositioner.

Musikken er i øvrigt primært af professor Jens Christian "Chappe" Jensen. Koncerterne spilles sammen med gæsterne af konservatoriets orkester, percussion gruppe, kor og dansere – i alt omkring 70 musikere.

Koncert 1 – lørdag d. 1. september kl. 20.00
Koncert 2 – søndag d. 2. september kl. 15.00
Koncert 3 – mandag d. 3. september kl. 20.00

- alle koncerter i Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus, og med gratis adgang!

Siden er sidst opdateret tir d. 28. august 2018

Marcos Suzano