Dødsfald - Kjeld Mardahl

Kjeld Mardahl – fløjtenist, docent og tidligere prorektor ved Det Jyske Musikkonservatorium – født i København 11. august 1926 – er sovet stille ind 25. december 2012.

Kjeld Mardahl var hele livet igennem engageret i musikken. Fra han blev ansat i Det Kgl. Kapel som 18 årig, blev det til en stor og alsidig karriere, der udspandt sig fra mange år i Radiosymfoniorkestret, Aarhus Byorkester – senere Aarhus Symfoniorkester, utallige kammer- og kirkekoncerter, samt ikke mindst tiden med The Elsinore Players. Sideløbende med den udøvende del af sit virke, var Kjeld Mardahl, via sit docentur på Det Jyske Musikkonservatorium og sin tilknytning til Holstebro Musikskole, stærkt involveret i det undervisningsmæssige arbejde, og der blev også tid til de mere organisatoriske dele af musiklivet som formand for AUT – Aarhus Unge Tonekunstnere – og i en årrække som medorganisator af NUMUS Festivalen i Aarhus.

Kjeld Mardahl bisættes fra Vor Frue Kirke i Aarhus, onsdag d. 2. januar, kl. 13:00.

Siden er sidst opdateret tor d. 3. januar 2013